|
|
|
Sydsjællændernes nej tak til åsen: BYEN DER GJORDE DET AF MED SINE BAKKER Kun få andre steder i Danmark har den moderne byudvikling gjort et så kraftigt indhug i et istidslandskab som i Sydsjællands største by.
Bakker er dejlige - er vi mange, der synes. Men indtil for et par generationer siden blev bakker set som noget, der ofte var til besvær. En stejl bakke var f.eks. en bøvlet hindring for en hestevogn. Hvad var der at stille op? Ikke så meget i første omgang. Landskabet var jo, som det var. Men med industrialiseringen opstod der mulighed og interesse for at gå til kamp mod upraktisk terræn. Næstved er måske den danske by, hvor bakkekrigen er blevet udkæmpet med størst indædthed. Hele fire steder har man i løbet af blot et århundrede fjernet enorme lag af sand og grus for at etablere veje uden generende hældninger. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan Sydsjællands største by tog livtag med den "bjergkæde", som ellers var - og måske stadig er - et af byens særkender.
Åsen udenfor byen Næstved opstod ved Susåen nær det sted, hvor den mægtige Mogenstrup Ås har sin vestlige ende (eller i hvert fald skrumper kraftigt ind). Frem til 1800-tallet lå åsen, der regnes for Danmarks største, trygt udenfor bygrænsen. Den var næsten blottet for træer og huse. Billeder fra 1753 og 1820 indikerer, at åsen blev brugt til græsning og hødyrkning. Det giver god mening, for de sandede bakker er per definition dårlige til kornproduktion. De to billeder viser også tydeligt, hvordan Næstved by ligger for foden af Mogenstrup Ås. En udvidelse af byen mod øst måtte nødvendigvis føre til, at åsens vestligste partier blev påvirket.
I 1798 opførtes rytterkasernen i den nordlige ende af byen. Kasernen kom til at ligge oven på åsen. Byggeri lod sig altså gøre trods det porøse underlag. Problemet var bare, at folk også skulle transportere sig rundt i den voksende købstad. Dette var vanskeligt, hvis de skulle forcere skråninger på ofte over 10% i hældning. I 1870 var der ingen vej tilbage: Der skulle skæres i Mogenstrup Ås - eller "Sandbjerget", som er den gængse betegnelse for den bynære del af åsen. Vejen til toget Årsagen var jernbanen. Jernbanen blev anlagt langs med Sandbjergets østside og med en station, som skulle være nem at komme til og fra for byens borgere og besøgende. Derfor etablerede man den vej, der forbandt bymidten med stationen, og som snart fik sit nuværende navn Jernbanegade. Metoden var at foretage et op til ca. otte meter dybt snit i åsbakken. Vejen kom på den måde til at ligge nede mellem to parallelle skråninger, lidt som i en tragt. Der var stadig en hældning, men man kunne bevæge sig op og ned ad Jernbanegade uden at få meget mere end en enkelt sveddråbe på panden.
En helt ny gade Dette vejprojekt var imidlertid langt fra nok til at opfylde alle ønsker til Næstveds infrastruktur. Blot 200 meter længere mod syd - på den modsatte side af den stump ås, der senere fik navnet Munkebakken - opstod Teatergade. Det skete i etaper i årene 1889 til 1907. Fremgangsmåden var grundlæggende som ved anlæggelsen af Jernbanegade. I modsætning til Jernbanegade forblev Teatergade dog kun sparsomt bebygget. Munkebakken, der nu lå mellem vejene Jernbanegade, Teatergade og Farimagsvej, gik næsten helt fri og blev i 1927 gjort til folkepark. Først 91 år senere blev Munkebakkens delvist afgravede skråning ned mod Teatergade genstand for nybyggeri (Campus VUC og senere Campus Absalon).
Det største graveprojekt Næstved havde nu fået smag for gennemgravninger af åsbakker, og i begyndelsen af 1940'erne sattes det helt store projekt i værk. Denne gang drejede det sig om den såkaldte Vandtårnsbakke, opkaldt efter vandtårnet på bakkens ryg. Vandtårnsbakken er omtrent dobbelt så høj som den bakke, der blev gennemskåret ved anlæggelsen af Jernbanegade og Teatergade, så der skulle denne gang flyttes en del mere grus. Det var muligt at gøre, fordi teknikken havde udviklet sig meget i første halvdel af 1900-tallet. Den motoriserede grusgravning og tilhørende logistik var effektiv, og fotos fra arbejdet viser, hvordan man benyttede et omfattende system af tipvogne til at transportere gruset bort. Med gennemgravningen kunne Østre Ringvej nu føres mod syd, således at også byens nord-/sydgående biltrafik fik bedre kår.
Den sidste store åsgennembrydning fandt sted sidst i 1960'erne, altså et århundrede efter den første. Farimagsvejs forlængelse Igen handlede det om at skabe bedre forbindelse mellem byens vestlige del og området langs jernbanen. Et op til 17 meter højt stykke ås blev gravet bort, hvilket efterlod en højdeforskel på blot tre meter på den 180 meter lange vejstrækning. Som konsekvens blev en sti, der ellers førte hen langs åsryggen til Præstøvej, skåret midt over. Til gengæld kunne vejen Kählersbakken, som slutter på omtrent samme sted ved Præstøvej, nu gøres blind og dermed mindre trafikeret.
Dele er stadig oprindelige Man kan roligt sige, at Sandbjerget har været udsat for lidt af hvert i de sidste ca. 150 år. Bjerget ser på ingen måde ud, som istiden efterlod det. Dog har åsen i Næstved by bevaret sin aflange form, og mange steder er dens højeste punkter stadig de oprindelige. Værre står det til med de dele af Mogenstrup Ås, der ligger ud mod byen Mogenstrup. Her er visse partier totalt bortgravet, mens andre står tilbage som det, der af geologer er blevet betegnet som landskabsruiner. Seneste ærgerlige devaluering af Mogenstrup Ås er sket med byggeriet af et enormt DSB-værksted for foden af de ellers så imponerende Fladså Banker.
Genopbyg åsen? Det er nok for romantisk at mene, at der aldrig burde være stukket en eneste spade i åsen. Men undertegnede er af den holdning, at man bør gøre noget for at kompensere for de værste ødelæggelser. Den førnævnte bortgravede sti kunne f.eks. erstattes med en fodgængerbro. Og på Østre Ringvej er der mulighed for at være endnu mere ambitiøs. Hvorfor ikke genskabe den forsvundne del: lade trafikken gå igennem et stort betonrør og så ellers hælde jord ovenpå. Det ville både se godt ud og gøre det nemmere for mennesker og dyr at krydse Østre Ringvej. Projektet er hverken besværligt eller bekosteligt. Læs mere om Danskebjerge.dk's forslag her og her. Citér venligst Danskebjerge.dk ved gengivelse af informationer fra artiklen.
Læs mere: De største åse | God motion på åsen (inkl. video) (blog) | Åsenes tilblivelse | Man gjorde en ås fortræd | Ødelæggelsen af Gishale ås | ||||||||||||||||||
