Endelig en kold vinter, men: SØDYBDER DRILLER SKØJTELØBSHUNGRENDE DANSKERE
Frostvejr er betingelsen for is på Danmarks søer. Men der skal mere til, for en sø kan være dyb, og i dybderne er vandet lunt. I denne artikel ser vi nærmere på de mekanismer, der fremmer og bremser isdannelse.
På hele området fra sydbredden af Sorø Sø og over til Sorø Akademi lå der i februar 2026 is, man kunne betræde - men kun i et par dage.
Vinteren 2026 har været usædvanlig på mange måder - i hvert fald efter de standarder, som har været gældende i dette århundrede.
Først og fremmest har det været isnende koldt. Gennemsnitstemperaturen i januar lå under frysepunktet. Det er første gang i over ti år, at det har været så vinterligt. Vi skal tilbage til vinteren 2010-2011 for at finde vejrforhold (herunder sne- og ismængder), der kan måle sig med den vinter, vi lige har haft.
Noget af det, der hører en kold vinter til, er tilfrosne søer. Og over hele landet har søerne været dækket af is i mange uger. Det har dog ikke nødvendigvis betydet, at man har kunnet bevæge sig ud på søerne. Mange steder har myndigheder og andre skønnet, at isen var usikker.
Det er svært at se med det blotte øje, om isen er tyk nok, og man kan heller ikke så nemt ræsonnere sig frem til det. Selv flere dage med dagsfrost gør ikke nødvendigvis en sø farbar for fodgængere og skøjteløbere.
Det kolde synker
Men hvad er det egentlig, der er afgørende for, om isen på en sø får en bestemt tykkelse? Lad os se nærmere på processen med isdannelse.
Når temperaturen falder, falder også temperaturen i det varmeste lag af en sø. Det får vandet til at trække sig sammen og blive tungere, og så synker det ned og giver plads til mindre koldt vand, som er knap så sammentrukket.
Søens dybde har betydning for denne cyklus. Jo dybere sø, desto langsommere nedkøling. I en dyb sø er der nemlig mere vand, som skal op til overfladen og blive kølet ned.
Dette var den mest lempelige besked, som besøgende ved Sorø Sø kunne læse angående trafik på søens overflade. Som det fremgår, drejede det sig kun om sølle to dage.
En sær proces
Ved nul grader sker der noget, som faktisk er bemærkelsesværdigt: Vandmolekylerne i overfladen udvider sig. Det er unikt, fordi nærmest alt andet i naturen trækker sig sammen, når det bliver koldt. Processen med isdannelse er altså en undtagelse.
Da iskrystallerne fylder mere end det flydende vand, er de også relativt lettere. Derfor lægger de sig øverst. Det er ret smart. Ellers ville søer fryse til nedefra og op, hvilket ville være en katastrofe for dyre- og plantelivet i søerne.
Ganske vist kan bundfrysning forekomme i søer. Men det er relativt sjældent, og det hænger sammen med, at isen på overfladen kommer til at virke mere og mere isolerende, i takt med at den bliver tykkere. Den kolde luft over søen får simpelthen sværere ved at øve indflydelse på det flydende vand under isen.
Danskebjerge.dk's video, der viser en gåtur hen over Sorø Sø til Sorø Akademi. Det var en historisk tur, idet det var første gang siden starten af 2010'erne, at en krydsning af søen til fods var mulig og "lovlig".
Vind forsinker
Andre forhold end temperaturer spiller dog også ind. Eksempelvis vindforhold. Vind kan skabe bevægelse mellem det varme og det kolde vand og forsinke isdannelsen. Og hvis der er tilløbende vand, fx fra vandløb, drænrør eller kilder, kan det - i hvert fald lokalt - også have en forsinkende virkning.
Den optimale ”issø” er en sø, der er mindre end en meter dyb. Dels fryser den hurtigt til, og dels er der ikke væsentlig fare, hvis nogen alligevel skulle gå gennem isen. Man regner et mindst 13 centimeter tykt isdække for sikkert.
Problemet kan så være, at nedbør og skiftende temperaturer gør isens overflade ujævn. Ujævn is er ødelæggende for en god skøjtetur. Det er sne selvsagt også, men sne kan trods alt fejes væk fra isen, så længe der er tale om beskedne snemængder.
Nær Sorø Sø ligger Tuelsø, der her ses 23. februar, dvs. et par dage efter tøbruddets begyndelse. Istykkelsen på Tuelsø blev aldrig målt op, så her var det op til folks egen bedømmelse, hvornår det var forsvarligt at bevæge sig ud på isen.