Danskebjerge.dk undersøger rutemuligheder:
DERFOR BØR MOTIONISTER IKKE BO VED HAVET

Havets bølger drager, når danskerne skal finde bolig. Men er der også adgang til et attraktivt landskab i de nye omgivelser? Det er der måske mange motionister, der glemmer at tænke på. Og det kan over tid betyde kedeligere træning.

Havet er betagende, men også begrænsende. Især hvis man har hang til motion på landjorden.
Der er mange gode ting at sige om havets blå. Men fra en motionistvinkel er der en knap så positiv nuance, som ofte overses.

Hvis du bosætter dig tæt ved havet, går det nemlig ud over dine muligheder for at variere træningsruterne. Havet "æder" jo det landskab, der ellers kunne rumme en masse veje til at løbe eller cykle på. Bor du derimod inde i landet, er der mange flere ruter at vælge imellem.

Flere muligheder på Midtsjælland
Tag nu forskellen på de to sjællandske byer Ringsted og Korsør. Her viser min lille opgørelse, at der rundt om Ringsted, der ligger midt på Sjælland, er ca. tre gange så mange veje at boltre sig på som i Korsør ved Storebælt. (Læs mere om metoden nederst på siden.)

Dertil kommer, at motionscyklister, der bor indlands, kan vælge rute ud fra vindretning (mange foretrækker at køre ud i modvind og hjem i medvind), mens dem, der har adresse i kystbyer, er delvist afskåret fra den form for tilrettelæggelse. Hvis du bor i Korsør, og der er vestenvind, så er du nærmest tvangsindlagt til modvind på hjemturen.

Men er det omvendt ikke skønt at kunne cykle derudaf med udsigt ud over havet? Jo da. Og den oplevelse kan man også få sig, selvom man ikke bor klos op ad det. Fra Ringsted er der blot mellem 20 og 40 kilometer til farvande som Storebælt, Holbæk Fjord, Køge Bugt og Karrebæksminde Bugt - afhængig af, om man bevæger sig mod vest, nord, øst eller syd. Variationsmulighederne er talrige.

Fintmasket dansk vejnet
Fordelen ved et varieret vejnet gælder også på et mere generelt plan. Et af mine yndlingslande er Norge - blandt andet på grund af de smukke og udfordrende vejstrækninger, man kan finde deroppe. Men det bjergrige terræn medfører også nogle begrænsninger i det lange løb. Vejene fører mest gennem dale, kun enkelte op i fjelde, og derfor er antallet af mulige ruter ret indskrænket. Måske ville jeg efterhånden begynde at kede mig, hvis jeg boede der fast.

På det punkt har vi danske motionister bedre forhold, og jeg tror, at mange af os glemmer at værdsætte, hvor fintmasket vores vejnet er. Personligt lægger jeg sjældent planer for mine træningsture på cyklen. Jeg vælger en omtrentlig startretning, og så kan jeg tilpasse ruten undervejs. Højre, venstre eller ligeud - fra vejkryds til vejkryds. Den frihed har jeg ikke i et vejfattigt norsk fjeldlandskab.

17 ensformige kilometer
Fraset de mindste øer er det i Danmark steder som Hvide Sande, Gedser og Skagen, der er mest begrænsende. Står du f.eks. i Skagen, skal du cykle 17 kilometer ud ad den eneste asfaltvej til og fra byen, før du får mulighed for at variere træningsruten. Sådan noget kunne godt gå hen og gøre træningen noget ensformig i længden. Men man vil selvfølgelig kunne trøste sig med, at man bliver nabo til både Skagerrak og Kattegat.

En god udsigt - en havudsigt muligvis endda - vil nok altid være et plus, når danskerne skal vælge ny bolig. Men med tanke på, hvor mange af os der prioriterer at dyrke motion ude i naturen, så burde hensynet til det omgivende vejnet måske vægtes højere, end det bliver.

Undersøgelse: For at underbygge antagelsen om, at kystnærhed begrænser ruteudvalget, sammenlignede jeg de to sjællandske byer Korsør og Ringsted. Korsør ligger på Sjællands vestkyst, mens Ringsted ligger midt på øen. Jeg lavede to cirkler uden om byerne - én med 3 kilometers radius fra bycentrum og én med 6 kilometer. Og så talte jeg op vha. landkort, hvor mange asfaltveje (minus motorveje) cirklerne krydsede.

For Ringsted var resultatet 16 og 27 veje for hhv. 3 kilometer- og 6 kilometer-cirklen. For Korsør var tallet 5 og 10. At forskellen på tallene for de to byer er så markant, hænger til dels sammen med, at Korsør også er flankeret af Korsør Nor, som fylder op på østsiden af byen. Men selv uden den ville der "mangle" en del veje at boltre sig på for Korsør-motionisten.

Vejnettet vokser i princippet eksponentielt, jo længere man kommer væk fra udgangspunktet. Men i praksis er der så mange faktorer, der bestemmer, hvordan vejene forgrener sig i landskabet, at jeg her holder mig til en simpel optælling.

Tænker du over, hvor nemt eller svært det er at variere cykelruterne, fra dér hvor du bor eller ønsker at bo? Eller er du ligeglad? Skriv en kommentar herunder.



           




Andre granskninger: Skal man vælge den stejleste rute?   |   Hvor har Susåen sit udspring?   |   Svarer modvind til at køre op ad et bjerg?   |   Er der koldt på toppen?   |   Kan Danmarks stigninger måle sig med Tour'ens?   |   Se flere undersøgelser under Temaer ("Bakkelab")   |