SÅ HURTIGT SKRUMPER DANMARKS STØRSTE KLINT

Visse steder ved Møns Klint er klinten så eroderet, at den hælder ud over kysten.
Møns Klint er historien om storhed og fald. De to ting hænger nemlig uløseligt sammen: De imponerende klintepartier kan kun rejse sig stejlt i op til 100 meters højde, fordi klinten er under kraftig nedbrydning og ind imellem udsættes for skred. I sidste ende vil skreddene æde hele Møns Klint. Men hvor hurtigt svinder den?

Det har Danskebjerge.dk undersøgt ved at studere nye og gamle kort over klinten og sammenholde dette med estimater fra forskellige kilder. (Se også listen over klinteskred nederst på denne side.)

Skred på skred
Der sker hvert år skred ved Møns Klint. Nogle større end andre.

I foråret 2013 var det et stykke klint lidt sydøst for Geocenteret, der ikke kunne holde til mere. Dette var et relativt stort skred, men dog noget mindre end det, der fandt sted i januar 2007 ved Store Taler.

Og nedstyrtningerne vil fortsætte. Det er naturens orden. Men alligevel får fænomenet mange til at sukke sørgmodigt. Hvert skred er nemlig et søm i Møns Klints kiste. Klinten består kun af en vis mængde kridt, skabt for 70 millioner af år siden, og når noget af det styrter i havet og opløses, sker der en uigenkaldelig reduktion af den samlede kridtmasse. Møns Klint lever altså på lånt tid - men hvor lang tid er dét?

Ved trappen, der fører ned til kysten fra Geocenter Møns Klint, advares publikum om faren for skred.
Skøn varierer
Hvis vi starter i den optimistiske ende - dvs. dér, hvor man har størst tiltro til klinten holdbarhed -, så har Naturstyrelsen skrevet i sin officielle folder "Møns Klint og Klintholm", at klinten er eroderet bort om ca. 50.000 år. Denne vurdering bygger på, at man anslår reduktionen af klinten til at være på 2-4 centimeter om året. Det svarer til beskedne 1,6 til 3,2 meter i en gennemsnitsdanskers levetid.

Tallene ser anderledes ud hos Geocenter Møns Klint. Her estimeres nedbrydningen til at være på 20-40 centimeter årligt, altså 10 gange så meget som ifølge vurderingen fra Naturstyrelsen. Klintens samlede resterende levetid anslås af Geocenteret til at være ca. 10.000 år.

Det siger sig selv, at vi her har at gøre med skøn baseret på gennemsnitstal og fremskrivninger. Dels har man kun data fra en begrænset tidsperiode. Og dels sker erosionen af Møns Klint uregelmæssigt. I en rapport fra GEUS anføres således, at erosionen ved Jættebrinken er 0 centimeter, mens den nord for Dronningestolen er helt oppe på 50 centimeter. I samme rapport sættes den samlede erosionshastighed til at være 35 centimeter om året i snit.

Men hvor iøjnefaldende er denne nedbrydning? Det kan måske være svært at vurdere alene ud fra tal. Lad os i stedet tage et kig på et par af de kort, der findes over klinteområdet.

Ud fra to historiske kort sammenlignes her Møns Klint, som den så ud ved slutningen af sidste århundrede og 100 år før da.
Se filmen i stor på YouTube.
Syn for sagen
I sidste del af 1800-tallet foretog man en meget grundig opmåling af hele Danmark, og fra den tid findes et kort, der er egnet til sammenligning med senere kort. Selvfølgelig er der en usikkerhed i detaljen, men alligevel kan sammenligningen give et indtryk af, hvor meget krinten er skrumpet. Eller rettere: hvor lidt. For skruer man tiden 100 år frem og ser på et kort fra omkring årtusindskiftet, så er der ikke den store forskel på klintekystens profil. Selv hvis man zoomer ind på et parti, der har været udsat for betydelige skred, nemlig partiet nord for Store Klint, så har klinten i væsentlig grad bevaret sit gamle udseende. Alene vurderet ud fra kortet er decimeringen af klinten på ca. 60 meter, hvor det er "værst". (Se film til højre.)

Danskebjerge.dk har også kigget på luftfotos, der er tilgængelige via COWI's nye kortfunktion Kortal.dk. Her kan man sammenligne fotos af klinten fra hhv. 1954 og 2012. (Se film til venstre.)

Danskebjerge.dk's lille film, der viser, hvordan klinten så ud i hhv. 1954 og 2012.
Se filmen i stor på YouTube.
Der er en forbavsende lighed mellem billederne - på trods af, at der er 58 år imellem. Den mest synlige forskel er, at man på 1954-fotoet tydeligt ser resterne af det førnævnte skred ved Store Klint, mens halvøen, der i starten rakte 500 meter ud i havet, er visket næsten bort i 2012. Men samtidig ser man, at skredet ikke i voldsom grad har ændret klintens forløb langs kysten.

Nok kan klinteskred virke dramatiske og destruktive, men selv de største af dem er ikke meget mere end en hudafskrabning på den store bjergkæde af kridt på Møns østkyst.

Bygningen forsvinder - engang
Alt dette er betryggende viden for ansatte og gæster på Geocenter Møns Klint.

Geocenteret, der har eksisteret siden 2007, ligger sydvest for Store Klint - blot 152 meter fra den nuværende klintekant. Det er sikkert og vist, at bygningen en dag rutsjer i havet. Men der er en del år at løbe på. I hvert fald statistisk set.

Hvis vi tager udgangspunkt i Geocenter Møns Klints egen vurdering af nedbrydningshastigheden, som altså er på 20-40 centimeter om året i gennemsnit, så er der i værste fald "kun" 380 år til, at bygningen står på randen af afgrunden. Sandsynligvis vil stedet blive rømmet noget tidligere, da klinteskred jo er ret uforudsigelige. Men selv med en sikkerhedsafstand på 100 meter vil der fra nu af være ca. 130 år at holde åbent i. Formentlig noget mere.

Plænen her og et smalt stykke med træer er det eneste, der skiller Geocenter Møns Klint (t.v.) fra den 100 meter høje og næsten lodrette klinteskrænt.
Det er muligt, at man med tiden kan udvikle teknikker, der kan svække de eroderende kræfter i en klint. Dette blev allerede antydet ved byggeriet af Geocenteret. Under overskriften "Mulige tiltag til at reducere skredrisikoen" anførte eksperter, at hvis man kunne begrænse vandtilstrømningen ud mod klinten, ville det være med til at stabilisere skrænten på stedet. Det er nemlig i høj grad vand "indefra", der nedbryder en klint. Måske kan man lave et drænsystem, der holder Møns Klint mere tør?

Erosion genskaber
Én ting kan man dog ikke ændre på, og det er, at kridt er porøst. Materialet er simpelthen dømt til at falde fra hinanden. Og det er på mange måder godt, for Møns Klints skønhed er baseret på dens egen ødelæggelse. Ødelæggelserne skaber nye betagende former i klinten og gør, at klintefacaden ikke bliver grå og kedelig at se på. På den anden side er forfaldet så begrænset, at man i generationer frem vil opleve en klint, der i det store hele ser ud, som den gør i dag.


HISTORISKE SKRED VED MØNS KLINT SIDEN 1900
Årstal Sted Bemærkninger
1905 Liselund Kapel, badehus mv. forsvandt
Se foto
1914 Ved Dronningestolen og Forchhammers pynt -
1920 Liselund Lerskred. 4 tdr. land
1927 Liselund -
1928 Hundevængsfaldet 20-30 tdr. land
1929 Dronningestolens syddel -
1940-1949 Gulkende hule. Del af Vidmunds nakke. Forchhammers Pynt -
1952 Røde udfald med dele af Vidmunds Nakke og Puggårds Klint Halvø 500 meter ud i havet. (Arkivklip)
1970 Store Stejlebjerg -
1979 Gavl af sommerspiret -
1988 Sommerspiret Se foto taget efter nedstyrtningen her.
1994 Del af Dronningestolen Turist dræbt (Arkivklip)
1998 Freuchens Pynt Halvø 150 meter ud i havet.
2003 Stejlebjerg -
2004 Hundevængsfald Halvø 60 meter ud i havet. Mere her
2007 Store Taler Halvø 300 meter ud i havet. Se foto
2013 Mellem Freuchens Pynt og Græderen Halvø 50 meter ud i havet
2021 Nylands Nakke Læs mere og se unikt foto af skreddet her
2023 Hylledals Slugt Skred ned gennem slugten og lidt ud i havet. Mere her
2024 Sommerspirspynten og Forchhammers Pynt Største skred siden 2007. Mere her
Kilde: Nyhedsmedier samt Dansk Geoteknisk Forening m.fl. Se oversigten i ét billede her.

Danskebjerge.dk har også samlet data om de ulykker, der er sket på Møns Klint i de seneste årtier. Det kan du læse om her.

Alle fotos og videoer: Danskebjerge.dk




Se også:     Ulykker ved Møns Klint    Resumé af denne artikel    Højdedraget Høje Møn   Aborrebjerg størst    Stejleste terræn