|
|
|
Den store undtagelse: DET VESTJYSKE BAKKELAND SLAP FOR ISEN I den sidste istid blev det meste af Danmark tromlet over af gletsjere. Men det sydvestlige Jylland gik fri, så her ligger i dag nogle af de ældste danske bakkelandskaber.
Når man bevæger sig fra Østjylland til Vestjylland, vil man opleve, at terrænet bliver stadigt mindre kuperet. Til sidst står man ved Vestkysten og kan konstatere, at der bortset fra klitterne kun er små højdeforskelle i landskabet. Ikke desto mindre har den vestjyske geologi en del at byde på. Interessante er navnlig de såkaldte bakkeøer, hvis overflade er titusinder af år ældre, end hvad man normalt finder i Danmark. Lad os se på, hvordan de blev til.
To istider med forskelle Den sidste istid kaldes Weichsel. Før den var der en istid ved navn Saale. Saale-istiden sluttede for 130.000 år siden. Den blev fulgt op af en relativt kort mellemistid, inden Weichsel-istiden satte ind. Både Saale og Weichsel medførte gletsjerfremstød ned gennem Europa. Men Weichsels gletsjere kom ikke helt så langt mod sydvest som Saales. I Danmark nåede de deres maksimale udbredelse ved det, der betegnes som hovedstilstandslinjen. Denne linje går parallelt med den jyske højderyg, knækker nær Viborg og fortsætter på sydsiden af Limfjorden ud mod Vestkysten (se kortet ovenfor). Hovedstilstandslinjen markerer grænsen mellem det landskab, som blev formet af den seneste istids gletsjere frem til for ca. 12.000 år siden, og det landskab, som forblev gletsjerfrit. Sidstnævnte landskab er i princippet 130.000 år gammelt - svarende til det tidspunkt, da Saale-istidens gletsjere forlod Danmark. Øer omgivet af smeltevand Det ville dog være forkert at sige, at det sydvestlige Jylland er upåvirket af Weichsel-istiden. Mod slutningen af istiden smeltede gletsjerne, og det fik enorme mængder smeltevand til at strømme ned fra ismasserne ved hovedstilstandslinjen. Store dele af Sydvestjylland blev på den måde midlertidigt oversvømmet. De højere beliggende områder klarede derimod frisag.
Lidt på samme måde som i Nordjylland efter istiden, opstod der i Sydvestjylland et væld af øer. Disse særlige sydvestjyske øer kaldes i dansk geologi for bakkeøer. I dag er de alle kendetegnet ved, at de er omgivet af tørt land, typisk såkaldte hedesletter, som er fladt terræn skabt af det udskyllede sand og grus fra de smeltende gletsjere. Betegnelsen bakkeø kan måske antyde, at der er tale om stærkt kuperede områder. Sådan er det ikke. Overgangen fra hedeslette til bakkeø er oftest blød, så hvis man eksempelvis i bil kører hen over en bakkeø, er det ikke sikkert, at man vil bemærke dens ydre afgrænsning og landskabelige højdepunkter. Nedslidt bakkelandskab Ser man på terrænet inde på bakkeøerne, så er det varieret, men langt fra så dramatisk som eksempelvis de østjyske tunneldale. En væsentlig grund til dette er bakkeøernes føromtalte høje alder. I op mod 130.000 år har overfladen været eksponeret for erosion. Dermed er de skarpeste stigninger og fald blevet jævnet delvist ud. På Skovbjerg Bakkeø - den største af alle bakkeøer - kommer dette til udtryk ved, at der fra dens toppunkt Tihøje (112 moh.) ikke er nogen særligt spektakulær udsigt. På Trehøje fire kilometer længere sydpå får man en smule mere for pengene, men wow-effekten udebliver også her. Iøjnefaldende højdeforskelle finder man snarere på en lokalitet som Isen Bjerg. Her er der en bakkeø, som arealmæssigt er meget beskeden, men som fra sin top (102 moh.) har stejlt fald til flere sider. Formentlig hænger stejlheden sammen med erosionsforhold ved slutningen af Weichsel-istiden.
Rester af hede Mens bakkeøernes bakker er af moderat størrelse, så er der en anden egenskab, der er værd at hæfte sig ved på bakkeøerne, nemlig de mange spor af den jyske hede. Hedelandskabet er kendetegnet ved tæt og lav bevoksning med lyng og revling. Det er et landskab, der var dominerende i Jylland fra middelalderens slutning, hvor alle større skove var forsvundet, og frem til sidste del af 1800-tallet, da man for alvor begyndte at omdanne heden til kornmarker eller plantage. At der overhovedet er hedelandskab tilbage, skyldes først og fremmest fredninger. Gik omdannelsen af heden til landbrugsarealer for vidt? Man kan i hvert fald konstatere, at Sydvestjylland som udgangspunkt er dårligt egnet til dyrkning af afgrøder. Mens det meste af det øvrige Danmark har nydt godt af det næringsrige morænemateriale, der kom hertil med gletsjerne, så må Sydvestjylland nøjes med ældgammel jord fra Saale-istiden og sandede aflejringer fra tilstrømmet smeltevand. Kun en kombination af tilskudsordninger og moderne dyrkningsmetoder har gjort det rentabelt at drive landbrug i denne del af Danmark.
Fotos: Danskebjerge.dk. Citér venligst Danskebjerge.dk ved gengivelse af informationer fra artiklen. Læs mere: Sådan ændres landskaberne | Var den jyske hede virkelig flad? (blog) | Foranderlige toppe på Fanø | Kuperede småøer | Istider for dummies | |||||||||||
