');
document.write('
');
}
function topform()
{
document.write('');
}
function toptekst1()
{
document.write('
');
document.write('Nedenfor er listen over områdets højeste punkter. Derunder et kort, hvor man kan finde punkternes geografiske placering.');
document.write('
Punkterne er udvalgt efter bestemte kriterier.');
document.write('
');
}
function toptekst2()
{
document.write('
');
document.write('Nedenfor er listen over områdets højeste punkter.');
document.write('
Punkterne er udvalgt efter bestemte kriterier.');
document.write('
');
}
function soegningstekst()
{
document.write('Danmarkskort');
document.write('
');
document.write('Klik dig frem via regionerne på kortet her til højre.');
document.write(' Ikonet med flaget henviser til en oversigt over områdets højeste punkter.');
document.write('
');
document.write(' De blå/grønne ikoner henviser til beskrivelser af regionens største højdedrag.')
document.write(' (De allerstørste er fremhævet med fed kant.)');
document.write('
');
document.write('Eller gå til listen over de 24 højdedrag. >>');
document.write('
');
document.write('Søgning via Google');
document.write('
');
document.write('Søg med fritekst på Danskebjerge.dk og andre bakkesites her (åbner i nyt vindue). >>');
document.write('
');
document.write('Kommenterede links');
document.write('
');
document.write('En samling af henvisninger til de bedste websites, der handler om bakker. Med beskrivelser og kommentarer. >>');
}
function signatur()
{
document.write('');
document.write('');
document.write('Signaturforklaring:
');
document.write('Brune arealer = Kuperet stiområde, egnet til løb eller mountainbike
');
document.write('Rød linje = Forslag til kuperet rute på landevej, egnet til cykling*)
');
document.write('Lilla linjer = Strækninger med stigning/nedkørsel på landevej
');
document.write('Lyseblå flag = Højt beliggende punkter/markante bakketoppe
');
document.write('Klik på disse for mere information. Vælg "Kort" for bedste visning.
');
document.write('');
document.write(' |
');
}
function IndsaetVidsteDuAt()
{
// 365 gange Vidste Du At...
a1="... Gaustatoppen i Norge er en lige så hård stigning som selveste Alpe d'Huez? Gaustatoppen ligger nær byen Rjukan, kun 2-3 timers kørsel fra Oslo. Fra dalen er der lidt over 1000 meter til toppen. Det giver en samlet stigningsprocent på lige over 7. De første 8 km stiger hele 10% - i snit.";
a2="... Danmark kan byde på masser af stigninger, der er helt på højde med dem, man møder i de nordbelgiske og hollandske cykelklassikere? Godt nok har vi ikke så mange brostensbakker, men ved byer som Vejle og Silkeborg kan man nemt stykke en rute sammen, som har lige så mange højdemeter som f.eks. Flandern Rundt.";
a3="... da Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge i 1658, sagde vi også farvel til rigets klart højeste punkter. Kullen rager 186 meter op over havet, og på Söderåsen og Hallandsåsen kan man komme op i en højde af hhv. 212 og 226 meter. Alle tre toppe ligger under 50 km fra Helsingør.";
a4="... det er forbudt at cykle ned ad de stejleste gader i Vejle? Fx er Kiddesvej og Gl. Kongevej lukket land for cyklister, der vil nedad. Forbudet skyldes ganske enkelt risikoen for, at cyklisterne får for høj fart på. Det er til gengæld i orden at cykle op ad vejene. Det er så bare spørgsmålet, om man kan...?";
a5="... Vejle er en af de byer i Danmark, hvor færrest bruger cyklen som transportmiddel? Kun cirka 12% af vejlenserne orker at træde i pedaler. I fx Rønne på Bornholm er det 40%. Det ligner en tanke, at Vejle samtidig er den suverænt mest kuperede by i landet - og dermed den by, der er mest anstrengende for cyklister.";
a6="... der er opstillet 331 postamenter rundt omkring i Danmark? Et postament er en tilbagebleven del af det udstyr, som man brugte til at opmåle Danmark sidst i 1800-tallet. Postamenterne består af granit eller mursten og er typisk placeret på høje punkter i landskabet.";
a7="... de første masseproducerede mountainbikes kom i 1983? Det var firmaet Specialized, der lavede dem. De var udstyret med 15 gear og havde de karakteristiske træk, vi kender i dag: bygget af letvægtsmateriale, med bred ramme, brede dæk etc.";
a8="... løb op ad bakke i virkeligheden er en officiel løbedisciplin? Den er ikke så udbredt i Danmark, men i fx Norge er antallet af 'motbakkeløp' mangedoblet siden 2001 - fra 5 til ca. 70. Der afvikles også EM i bakkeløb. Typisk består et løb af én lang stigning.";
a9="... en stigning på 100% svarer til en stigning på 45 grader? Mange tænker, at 100% er lodret, men stigningsprocent udregnes ved at dividere en stræknings højde med dens længde. En strækning, der er 100 meter lang og stiger 100 højdemeter, har en stigningsprocent på 100."
/* denne er ikke i funktion */
a10="... mange af de punkter, som omtales som de højeste i Danmark, ligger oven på menneskeskabte jordbunker? I stenalderen anlagde man nemlig gravmæler på utallige bakketoppe - så geologisk set er en del af de danske højdepunkter reelt adskillige meter lavere beliggende, end de normalt angives til."
a11="... både Danmarks laveste og højeste jordpunkt er påvirket af menneskehånd. Det laveste ligger i Lammefjorden på Sjælland (-7,5 meter). Det er en fjord, der blev inddæmmet for at skaffe landbrugsjord. Det højeste punkt er Yding Skovhøj i Midtjylland (173 moh.). Her er der i oldtiden anlagt en gravhøj på toppen."
a12="... det tager 50 mio. år for en bjergkæde at blive helt eroderet bort? Det betyder, at der faktisk godt kan have eksisteret bjergkæder i Danmark i tidlige tider. I hvert fald er der stadig klipper her: De ligger ca. 1 km under jorden. Kun på Bornholm når de overfladen."
b1="... den største højdeforskel i Danmark er ca. 180 meter? Det er forskellen mellem det laveste punkt i den inddæmmede Lammefjord på Sjælland (-7,5 meter) og det højeste punkt i Søhøjlandet i Jylland, Yding Skovhøj (173 meter)."
b2="... de laveste høje i Danmark findes på Lolland? Stedet hedder Dannemare Høje og ligger bag øens sydvendte diger ved Østersøen. Dannemare Høje befinder sig mellem 0 og 3 meter over havets overflade."
a13="... det højeste punkt i det danske kongerige måler 3693 moh.? Det er toppen af Gunnbjørns Fjeld, som ligger på Grønland. Grønlands overflade er generelt højt beliggende, idet indlandsisen, der dækker det meste af øen, er 1500 m tyk i gennemsnit."
a14="... de to højeste punkter på naboøerne Lolland og Falster begge hedder Bavnehøj? De er samtidig begge gravhøje, dvs. menneskeskabte jordpunkter. Hvis man trækker gravhøjene fra, er stederne ikke længere de højest beliggende på øerne."
/* denne er ikke i funktion */
a15="... det højeste punkt i Slesvig-Holsten måler 168 moh.? Bjerget hedder Bungsberg og ligger få km sydvest for øen Fehmarn. Dermed var punktet et af de højeste i det danske kongerige frem til krigen i 1864."
datotilf=new Date();
tekst="Ikke noget";
if (datotilf.getSeconds()<4) tekst=a1;
if (datotilf.getSeconds()>=4 && datotilf.getSeconds()<8) tekst=b1;
if (datotilf.getSeconds()>=8 && datotilf.getSeconds()<12) tekst=a2;
if (datotilf.getSeconds()>=12 && datotilf.getSeconds()<16) tekst=b2;
if (datotilf.getSeconds()>=16 && datotilf.getSeconds()<20) tekst=a3;
if (datotilf.getSeconds()>=20 && datotilf.getSeconds()<24) tekst=a4;
if (datotilf.getSeconds()>=24 && datotilf.getSeconds()<28) tekst=a5;
if (datotilf.getSeconds()>=28 && datotilf.getSeconds()<32) tekst=a6;
if (datotilf.getSeconds()>=32 && datotilf.getSeconds()<36) tekst=a7;
if (datotilf.getSeconds()>=36 && datotilf.getSeconds()<40) tekst=a8;
if (datotilf.getSeconds()>=40 && datotilf.getSeconds()<44) tekst=a15;
if (datotilf.getSeconds()>=44 && datotilf.getSeconds()<48) tekst=a10;
if (datotilf.getSeconds()>=48 && datotilf.getSeconds()<52) tekst=a11;
if (datotilf.getSeconds()>=52 && datotilf.getSeconds()<56) tekst=a12;
if (datotilf.getSeconds()>=56 && datotilf.getSeconds()<60) tekst=a13;
//document.write(datotilf.getSeconds());
return tekst;
}
function delayedimage(picture)
{
document.getElementById("billed1").src = picture;
}
function changeimageandtext(newnumber)
{
if (newnumber+textnumber>=0 && newnumber+textnumber<4)
{
textnumber=textnumber+newnumber;
document.getElementById("text1").innerHTML = imagetexts[textnumber];
window.setTimeout('delayedimage("pix/blackpause.gif")',100);
window.setTimeout('delayedimage(images[textnumber])',500);
}
}
function preloader()
{
imagetext1="1. Her er der faktisk så stejlt, at de fleste almindelige cyklister må stå af og trække. Det er bare ikke helt til at se på billedet. Der er ingen visuelle elementer, der viser, at der er tale om en markant stigning.
Til næste billede
";
imagetext2="2. Det hjalp. Vi fandt en strømkasse ved vejsiden, og den føjer nogle vigtige linjer til motivet. Nu kan vi \"forklare\", hvad der er vandret - og dermed træder vejens hældning lidt tydeligere frem.
Til næste billede
Til forrige billede";
imagetext3="3. En anden måde at vise højdeforskellen på er at forskyde vinklen mellem vejbanen og kameraets skudretning. Her er vi således kravlet op på en lille skrænt. På den modsatte side ses en anden skrænt, som sammen med træerne på toppen yderligere understreger vejens hældning.
Til næste billede
Til forrige billede";
imagetext4="4. Samme sted - men nu kommer en bjergrytter forbi! Levende væsner er altid gode at have med på bakkebilleder. De tydeliggør motivets størrelsesforhold og dets vandrette og lodrette vinkler - og så giver de dynamik i billedet. Ham her står endda op i pedalerne og forstærker dermed fotoets budskab.
Til forrige billede";
var i = 0;
imageObj = new Image();
images = new Array();
imagetexts = new Array();
images[0]="pix/artikler/fotoeksempel1.jpg";
imagetexts[0]=imagetext1;
images[1]="pix/artikler/fotoeksempel2.jpg";
imagetexts[1]=imagetext2;
images[2]="pix/artikler/fotoeksempel3.jpg";
imagetexts[2]=imagetext3;
images[3]="pix/artikler/fotoeksempel4.jpg";
imagetexts[3]=imagetext4;
for(i=0; i<=3; i++)
{
imageObj.src=images[i];
}
}
|
');
document.write('
');
document.write('
');
document.write('
');
document.write('
');
document.write('
');
document.write('
');
document.write('
');
document.write('
');
/*
style="filter:alpha(opacity=60);-moz-opacity:.60;opacity:.60;">
*/
document.write('
');
document.write('
');
document.write('
');
document.write('
');
document.write('
');
document.write('