|
|
|
Sydsjællændernes nej tak til bakker, del 2: ET ÅRHUNDREDE MED ØDELÆGGELSER AF ÅSEN I 2026 færdiggøres hele to store byggerier op ad Mogenstrup Ås. De slutter sig til den lange række af ødelæggelser af åsen, som har fundet sted i de seneste 100 år.
Da jeg gik i skole og første gang hørte om de danske åse, hæftede jeg mig især ved én ting, nemlig det med, at de er blevet meget ødelagt. Ødelagt, fordi der er gravet i dem. Det var en trist historie. Jeg tænkte på, hvor ærgerligt det var, at man i fortiden fratog os chancen for at opleve disse imponerende landskabsformer. Siden har jeg gjort mig to erkendelser. Den ene - den positive - er, at der faktisk er ret meget tilbage af Danmarks åse. Nogle af dem har store partier, som i grove træk er uspolerede og dermed ser ud, som de har gjort siden stenalderen. Andre (de fleste) er mere medtagne, men man kan stadig have glæde af at se på dem og bestige dem. Den anden erkendelse er af negativ art. Den er, at vi i nutiden behandler åsene med omtrent lige så lidt respekt, som man gjorde i gamle dage. Samfundet (vi kunne også bruge betegnelsen politikerne) mener stadig, at nybyggeri og råstofudvinding er vigtigere end bevarelsen af et stykke ås. Og der tages så godt som ingen initiativer til at kompensere for de skader, man forårsager.
Sådan fik sandbjerget tæsk Den by, der har været mest brutal overfor åsene helt frem til 2026, er uden tvivl Næstved på Sydsjælland. Her er der virkelig forsvundet meget af Danmarks største ås gennem bare de sidste 2-3 generationer. Og dér, hvor der ikke direkte er gravet i åsen, er muligheden for gode udsigter og naturoplevelser blevet forringet. Danskebjerge.dk har gransket de sidste 100 års åshistorie i Næstved og omegn. Her er de mest markante nedslag, opdelt i perioder: · 1925-1950: Etablering af to store grusgrave i Løjedsbakker langs Ny Præstøvej. Etablering af stor grusgrav i Stenskoven ved Mogenstrup. Anlæggelse af Østre Ringvej gennem åsen nær Sjølundstårnet (begyndelsen af 1940'erne) - se foto på Naestvedbilleder.dk her. · 1950-1975: Udvidelse af mindre grusgrav lige sydøst for Østre Ringvejs krydsning af åsen. Gennemgravning af åsen mhp. forlængelse af Farimagsvej (1969-1970) - se foto på Naestvedbilleder.dk her. · 1975-2000: Bortgravning af den nedre del af Amtmandsbakken for at udvide Munkebocentret (1985) - se foto på Naestvedbilleder.dk her. Etablering af losseplads i en af de tidligere grusgrave i Løjedsbakker (1984-2009) - se foto på Naestvedbilleder.dk her. · 2000-2025: Bortgravning af skråning på Munkebakken for at opføre et campus: VUC (2018) og Absalon (2025-2026). Opførelse af stort DSB-værksted for foden af de fredede Fladså Banker (Fårebakkerne).
Bemærk, at der også før 1900-tallet blev gravet veje gennem Mogenstrup Ås. Det kan du læse meget mere om i Danskebjerge.dk's artikel HER. Der er ligeledes foretaget udvinding af sand og grus i åsen tidligere. Men de store grusgrave kom først i det 20. århundrede. Paradoksalt forhold til åsen I Næstved optræder det paradoks, at man identificerer sig med Mogenstrup Ås, samtidig med at man nedbryder den. Enhver, der er født og opvokset på egnen, har hørt om Fladsåtrolden, som i arrigskab smed bunker af sand og grus ud over strækningen mellem Mogenstrup og Næstved. For foden af Munkebakken står der en stor skulptur, der forestiller denne mægtige trold. Samme Munkebakke blev for et århundrede siden gjort til folkepark, og måske fordi lokaliteten blev taget for givet som en grøn plet i Næstved, tog ingen initiativ til at få den fredet. I 2010'erne hapsede kommune og region den så for at etablere et såkaldt campus. Campus blev "bygget ind i bakken", som kommunen proklamerede, da gravemaskinerne ankom. Hvis der var dårlig samvittighed over det i åndelig henseende selvdestruktive projekt, var den umådelig svær at få øje på.
Et godt skjult åsparti Det er efterhånden også svært at få øje på Munkebakken, når man går forbi den. Den er gemt bag bygninger. Mens disse linjer skrives, graves der ud til anden del af campuskomplekset. Det er professionshøjskolen Absalon, der skal have til huse her. Når anlægsarbejdet er slut, vil hele sydsiden af Munkebakken være bebygget. Kritikere af projektet er blevet mødt med et argument om, at Munkebakken jo stadig står der. Og det er til dels rigtigt, for den centrale del er endnu ikke ramt af projektmageriet, og også bakkens højeste punkt med udsigtstårnet eksisterer endnu. Men man må samtidig spørge: Hvad er værdien i en bakke, hvis den er klemt inde mellem stål og beton? Det er som at hælde kakaopulver i mælk og så hævde, at det stadig bare er mælk.
Kæmpeværksted i bakket idyl En lignende problemstilling gør sig gældende ved Fladså Banker. Her fik Næstved Kommune trods megen lokal modstand skaffet tilladelse til, at der skal ligge et stort DBS-værksted. Inklusive nye rangerspor fylder værkstedet knap 20 hektar, og det sætter i den grad sit præg på landskabet, især på de skovfri Fårebakker, hvor det åbne terræn på de stejle skråninger ellers bød på en af Sjællands bedste udsigter. Fårebakkerne er faktisk fredede. Men DSB's værksted ligger lige akkurat udenfor fredningsgrænsen. Alligevel skulle der klippes en hæl og hugges en tå for at få lov til byggeriet. Hvad der endnu ikke vides, er, hvor generende værkstedsaktiviteterne bliver, herunder om der kommer meget støj. Fladså Banker og Fårebakkerne var et fredfyldt område, langt fra motorveje og byens larm. Nu har stedet mistet en del af sin charme - uanset hvordan man end vender og drejer det.
Åsen i krystalkuglen Lurer der flere trusler mod Mogenstrup Ås? Man kan sige, at åsen efterhånden er så ramponeret, at der ikke er meget mere at ødelægge. F.eks. er den meget store grusgrav i Stenskoven snart tom, og en fredning fra 2007 har sikret den resterende (beskedne) del af åsbakken. Fladså Banker blev fredet allerede i 1942. Den bedst bevarede af åsbakkerne - den, som ligger i Fruens Plantage - blev fredet i 1940, og den intakte del af Vandtårnsbakken i 1977. Man må gå ud fra, at fredninger trods alt har en vis afskrækkende virkning på byggeentusiasterne, omend nybyggeri tæt på lokaliteterne som bekendt hele tiden er en risiko. Fra Vandtårnsbakken og ned til Grønnegades Kaserne, der står på en lav åsbakke, er der ingen fredninger. Men her er terrænet alligevel så oppløjet af det ene og det andet vejprojekt, at der ikke rigtigt er noget på spil længere.
Den gamle folkepark på usikker grund? I virkeligheden er det måske Munkebakken, man skal være mest bekymret for. Den har som sagt mistet værdi som selvstændig landskabsform, og en fredning kan næppe komme på tale nu. Det er ikke et helt urealistisk scenarie, at nogen en dag finder på at bebygge de dele af bakken, som hidtil er gået fri. Det kunne f.eks. være den vestlige og den østlige skråning. Det vil bringe skulpturen af Fladsåtrolden i fare, men trolden er jo i forvejen bare et symbol på noget, der hører fortiden til - et kuriosum. Så hvem bekymrer sig om ham ...?
Alle fotos på siden: Danskebjerge.dk. Citér venligst Danskebjerge.dk ved gengivelse af informationer fra artiklen.
Læs mere: Byens kamp mod åsen | Næstveds "tabte" stigninger (blog) | De største åse | God motion på åsen (inkl. video) (blog) | Åsenes tilblivelse | Man gjorde en ås fortræd | Ødelæggelsen af Gishale ås | ||||||||||||||||||
