|
|
|
VEJRHØJ-BUEN - FAKTA
Dette er Sjællands mest imponerende højdedrag. Der er ikke bare store højdeforskelle - bakkerne er også meget synlige i landskabet, og udsigterne fra dem er formidable. Og heldigvis er der veje og stier på kryds og tværs af de barske stigninger.
|
|
|
|
|
Højeste punkt: Vejrhøj, 120 (112) moh. | Største peak-factor: Vejrhøj, 120 (112) m. | Områdets størrelse: Ca. 50 km².
|
|
Geografi: Vejrhøj-buen ligger i det nordvestlige hjørne af Sjælland. Den er placeret mellem tre farvande: Nekselø Bugt i vest, Sejerø Bugt i nord og Lammefjorden i øst. Sidstnævnte er dog - for hovedpartens vedkommende - blevet inddæmmet i 1870'erne, så der er ikke helt så meget "ø" over området som i helt gamle dage. Se kort over området.
|
Vejrhøj-buen en kold februardag. Det store bakkedrag ses her fra fra syd fra Havnsø Strand. På toppen af bakken er selve Vejrhøj ganske tydelig (til højre i billedet). Bagved står en mast.
|
|
Baggrund: Geologer bliver helt varme om hjertet, når talen falder på Odsherred. Her finder man nemlig et istidslandskab, der skiller sig ud fra mængden. Man taler om Odsherred-buerne: Højby-, Hønsinge- og Vejrhøjbuen.
Buerne er en slags aftryk af den gletsjer, der maste sig frem i området fra sydøst under slutningen af sidste istid. En gletsjers front er typisk formet som buer - såkaldte tunger -, og disse skubber en masse grus, ler og andet materiale foran sig. Men på et tidspunkt trækker en gletsjer sig tilbage. Og da det skete i Odsherred, efterlod gletsjertungerne nogle rande af morænejord, der fik den samme buede form som tungerne. Af disse tre buede randmorænebakker er Vejrhøj-buen den største, og da den som sagt er omkranset af havbugter og inddæmmede fjorde (ud over Lammefjorden er også Sidinge Fjord inddæmmet), rejser den sig meget markant i landskabet. Læs mere under Terræn.
Med nærheden til vandet og de betagende udsigter, som Vejrhøj-buen byder på, er området ikke overraskende blevet bebygget med en del sommerhuse. Men højdedraget har bevaret sin naturskønhed, bl.a. fordi området i vid udstrækning er opdyrket landbrugsjord - og altså ikke skov, som jo har det med at dræbe bakke-oplevelsen.
Hvis man vil andet end bestige Vejrhøj og de andre bakketoppe, inviterer området til udmærkede alternativer. På selve østsiden af Vejrhøj ligger en golfbane og lidt syd herfor finder man en badestrand samt Dragsholm Slot, der byder på alt fra fin mad til spøgelser.
Udsigt fra Harebjerg (ca. 75 moh.) ud over Sanddobberne og Nekselø Bugt. Dette udsigtspunkt ligger på Vejrhøjs stejleste side: Over en strækning på knap 1 km falder terrænet fra 120 til 0 moh. Som det fremgår af billedet, er landskabet neden for Vejrhøj-buen nærmest helt fladt.
|
Landsbyen Høve set fra Esterhøj (89 moh.). Til højre for midten - på bakketoppen bag byen - knejser den gamle mølle (ca. 83 moh.). Længere til venstre ses et stykke af Møllestrædet, og man kan ane sidevejen Dommergårdsvej, som bl.a. indgik i det professionelle cykelløb Odsherred Classic.
|
|
Terræn:
Områdets højeste jordpunkt er Vejrhøj, som Vejrhøj-buen er opkaldt efter. Derfra er der 120 højdemeter ned til Nekselø-bugten, som ligger knap 1 km væk. Det giver en peak-factor på netop 120. Vejrhøj er dog forsynet med en gravhøj fra ældre bronzealder, så der er lidt "snyd" med i regnskabet. Hvis man fratrækker de 8 meter, som gravhøjen måler fra top til bund, er Vejrhøjs topografiske toppunkt (som er identisk med peak-factor'en) kun 112 meter. Det betyder faktisk, at Vejrhøj ikke kan betragtes som Sjællands tredjehøjeste punkt - sådan som det ellers ofte sker. Flere lokaliteter ved Skjoldenæsholm og Rønnede når højere op.
Ikke desto mindre er Vejrhøj et af de allerstørste bjerge i Danmark. Og de stier og veje, der fører imod tinden, har pæne stigningsprocenter. Den mest direkte vej til toppen foregår til fods. Man starter midt på Kolåsvej, drejer op ad Vejrhøjvej og fortsætter så ad en sti til venstre ind igennem skoven og op til selve Vejrhøj. På turen tilbagelægger man 103,5 højdemeter fordelt på 1,45 km. Det giver en stigning på 7,1 procent i snit - meget hårdere bliver det ikke i Danmark! På cykel kan man ikke køre hele vejen op, så her er tallene ikke helt så svimlende, men Kårupvej og Vejrhøjvej er alligevel barske forhindringer.
[Update: I sommeren 2010 blev stisystemet ved Vejrhøj udvidet med en ny og udfordrende strækning - læs artiklen HER!]
Gengivelse af terrænforholdene på og omkring Vejrhøj-buen. Farverne repræsenterer hver især højdeintervaller målt i meter over havet. Halvcirkel-formen - aftrykket af istidens gletsjertunge - ses tydeligt. Det ses også, at det højeste terræn ligger i den sydvestlige ende af buen (omkring Vejrhøj). Illustration: Danskebjerge.dk.
|
Selve Vejrhøj-bakken skråner kraftigt nedad mod vest og syd. Mod nordøst falder højderyggen en smule til 80-95 moh. - en stabil højde, der holdes helt til "bjerglandsbyen" Høve knap 8 km fra Vejrhøj.
Fra Høve ændrer landskabet igen karakter. Bakkedraget drejer mod sydøst. Mod nord er der fortsat skarpe fald, men ellers jævner landskabet sig ud, dels mod Sidinge Fjord i øst og dels sydover i retning af Asnæs og Fårevejle Kirkeby. Begge disse byer er oprindeligt havnebyer - de lå nemlig ved Lammefjordens kyst - og udgør på den måde et midtpunkt i et landskabeligt paradoks. På den ene side er de naboer til Vejrhøj - et af Sjællands højeste punkter -, og på den anden side ligger de tæt op ad Sjællands laveste arealer: Overfladen på den inddæmmede Lammefjord er jo gammel havbund, og den befinder sig derfor nogle meter under havets overflade - nær udløbet ved Audebo er der faktisk tale om hele 7 muh., hvilket vil sige "bundrekord" i Danmark...
På den måde kan et besøg ved Vejrhøj-buen være et sandt studie i kontrastfulde landskabsformer.
| |
|
|
|
| 
