GIRO 2012 - DET ITALIENSKE BESØG I BILLEDER

Billedreportage fra Giro d'Italias besøg i Jylland, 5.-7. maj 2012. Vejret bød på lave temperaturer, men til gengæld en hel del solskin. I byerne var der visse steder tæt pakket med tilskuere, men også på de åbne landeveje var der mange mennesker, der havde taget opstilling.

Alt billedmateriale: Danskebjerge.dk
Rytterne fra teamet med det mundrette navn Team RadioShack-Nissan-Trek varmer op ved holdbussen umiddelbart inden enkeltstarten...
... Og her er en af holdets ryttere så i fuld fart gennem Hernings gader. Noget svær at identificere i den fart!
Noget af det særlige ved cykelløb er, at man kan komme utroligt tæt på rytterne. Det er lige før, man mærker suset, når de drøner forbi med 50 km/t. Der var da også godt fyldt op ved barrierne under enkeltstarten i Herning 5. maj.
Det er et farverigt syn, når et så stort hovedfelt bevæger sig igennem landskabet.
Giro'en var i Herning på både 1. og 2. etape, og det kunne man se alle vegne. Byen var klædt i lyserødt, og de lokale virksomheder, hvoraf mange har spyttet i kassen i samme anledning, holdt sig ikke tilbage i fejringen.
Alt var dog ikke pink. Her ved Houvig Klitvej nord for Søndervig var gode gamle Dannebrog også repræsenteret, endda både på forrude og på stang. Temperaturerne var knap nok tocifrede, men så kan man jo søge lidt læ.
Her ankommer feltet til Herning mod slutningen af 2. etape. Danske Lars Bak, der senere skulle få held med at vinde en etape i løbet, havde forsøgt sig med et enmandsudbrud, men var blevet indhentet, kort før dette billede blev taget.
På såvel 2. som 3. etape blev afslutningerne noget kaotiske. Det skyldtes, at der i begge tilfælde skete styrt på opløbsstrækningen. Derfor var der en del ryttere, der bare trillede i mål til sidst. Danskebjerge.dk filmede ét at styrtene - du kan se det her.


Se også:   Giro i Danmark: Så svære er de tre etaper   |   Sandheder og usandheder om de danske Giro-ruter   |   Kort over 1. etape   |   Kort over 2. etape   |   Kort over 3. etape   |   Her skal du stå og se Giro   |   Flere fotos fra ruten   |   Tilbageblik: Sådan var det   |   Tilbageblik: Galleri   |   Sådan var det sidst: VM i Rudersdal