Nordvestsjællandsk deroute:
ENDNU EN DANSK BJERGTOP ER SKRUMPET

En række danske toppe er ikke nær så høje som hidtil antaget. Nu er det Vejrhøj i Odsherred, der må degraderes.

Udsigt fra den østlige udkant af Høve op mod Vejrhøj-højdedraget med gravhøjen oppe til venstre for masten. Der er knap 120 meter i højdeforskel på gravhøjens top og det laveste terræn, man ser i venstre side af billedet.

Der er nogle ting i verden, som anses for ret konstante. Eksempelvis højden på det danske landskab.

Alligevel har man i de seneste år måttet ændre en del i opslagsværkerne. Det er sket, når nye opmålingsprincipper og -metoder har givet os mere præcise data om Danmarks terræn.

Nu er forandringens vinde også nået op på Vejrhøj i Odsherred. Det tredjehøjeste jordpunkt i det sjællandske landskab - og det bedste udsigtspunkt - er nemlig ikke 121 meter højt, sådan som man ellers har sagt, lige siden de første landmålere gjorde deres observationer på det nordvestsjællandske højdedrag.

Topografisk kort fra slutningen af 1800-tallet. Toppen af Vejrhøj er markeret med en cirkel (=gravhøj), en trekant (=trigonometrisk station) og tallet 121, som helt frem til nutiden har været stedets officielle højde.

På det nyeste topografiske kort hos SDFI (som før både har heddet SDFE, Geodatastyrelsen og Kort- og Matrikelstyrelsen) står der 120 meter ved Vejrhøjs top, og når man gennemgår toppen punkt for punkt er der ganske enkelt ingen steder, der befinder sig tættere på 121 moh. end på 120 moh.

Så dét er altså Vejrhøjs nuværende højde: 120 meter. Umiddelbart må det også betyde, at Vejrhøjs nye naturlige punkt er 112 meter (og ikke 113 meter), idet den store gravhøj øverst vurderes til at være 8 meter høj.

Andre tilfælde
At de nye højdeangivelser kan betragtes som pålidelige, viser en sag om Frøbjerg Bavnehøj på Fyn sidste år. Her medvirkede Danskebjerge.dk til, at der blev lavet en officiel opmåling af Fyns højeste punkt for at få bekræftet data fra de nyeste kort. Og resultatet var - som på Vejrhøj -, at toppunktet ganske rigtigt befandt sig en meter lavere, end hvad der tidligere blev regnet for bakkens højde.

Pudsigt nok skal vi ikke ret langt væk fra Vejrhøj for at finde et andet område, der så at sige har skiftet terrænhøjde. Det er bunden af den inddæmmede Lammefjord, som viste sig dybere end hidtil antaget. Forskellen var kun ca. en halv meter, men det er nok til at gøre Lammefjorden til det laveste naturlige jordpunkt i Vesteuropa.

Så kendsgerninger kan ændre sig, men man skal ikke altid betvivle de gamle angivelser af terrænhøjden i Danmark. Det er kun i sjældne tilfælde, at der er afvigelser på mere end en halv meter mellem de gamle og de nye højdemålinger. Men det forekommer altså.

På det nyeste topografisk kort står tallet 120 ud for Vejrhøj. Danskebjerge.dk's gennemgang af et større antal punkter på toppen af gravhøjen bekræfter, at højden intet sted når op på mere end nogle få centimeter over 120.

Grunde til fald
Der kan være flere årsager til ændringerne i højdeangivelserne.

Én kan være, at det pågældende sted faktisk har gennemgået nogle forandringer. F.eks. bliver der stået og gået temmelig meget på visse bakketoppe, og dermed slides der jord væk i overfladen. Dette synes dog ikke at være afgørende for Vejrhøjs lavere højde. En anden forandring kunne bestå i, at havniveauet stiger lidt år for år, og dermed bliver afstanden mellem kystens kant og terræntoppene også mindre. Også her er der tale om så små påvirkninger, at de ikke rækker til at forklare ændringen på Vejrhøj.

Et mere plausibelt bud er, at de oprindelige målinger simpelthen ikke var præcise nok. Målingerne var jo foretaget manuelt og uden hjælp af de digitale værktøjer, der er til rådighed i dag. Hvis det slet og ret er præcision, det handler om, så har Vejrhøjs top altså også for 100 og 200 år siden befundet sig 120 meter over havet - det var bare en lille unøjagtighed, der gjorde, at man lagde sig fast på de 121 meter.

Johan Thomas Lundbyes skitse "Sjællandsk landskab. I baggrunden Vejrhøj" fra 1837. Noget tyder på, at Vejrhøj også dengang var lidt lavere end de 121 meter, som fra 1800-tallet og frem til nutiden er blevet betragtet som Vejrhøjs højde.

I interviewet med en topografiekspert i bunden af artiklen om Frøbjerg Bavnehøj finder du yderligere forklaringer på, hvordan det kan gå til, at en bakketops højde ændrer sig.

Tidligere har Danskebjerge.dk i to artikler (her og her) gennemgået nogle af de tilfælde, hvor fakta om det danske terræn af den ene eller anden grund har måttet korrigeres - ofte efter, at Danskebjerge.dk har været involveret. Se også links herunder.



Læs mere:   Naturlige og unaturlige punkter   |   Menneskepåvirkede højder   |   Sådan ændres landskaberne   |   Fynsk top lavere end troet   |   Nyopdaget punkt højere end Himmelbjerget   |   Rytterknægten er ikke højest   |   Havets bjerge   |   Selvforskyldt oversvømmelse?   |   Højeste gravhøje   |   Højeste punkter i Danmark