Det er gletsjerne, der former et landskab under en istid. De er ophobninger af gammel sammenpresset sne, der er blevet til is. Gletsjerne kan blive flere hundrede meter tykke (se også her), og alene deres størrelse gør, at de efterlader sig spor, næsten uanset hvor de kommer: Først når de glider hen over et område som en gigantisk sneplov - og dernæst når de smelter og skrumper.

Lad os lægge ud med den førstnævnte proces. En proces, der er forbundet med begrebet moræne.

Moræne er materiale, der er bragt frem og siden efterladt af en gletsjer. Materialet kommer fra den overflade, som gletsjeren er gledet hen over, dvs. jord, sten og den slags. Dette materiale kan af isen flyttes mange hundrede kilometer fra dets oprindelsessted. Men når gletsjeren smelter, er rejsen slut - så bliver de store bunker efterladt i landskabet. Tydeligst er randmorænen, der består af det materiale, som gletsjeren har skubbet foran sig (som en rand).

Dannelsen af en randmoræne kan lidt forenklet beskrives sådan her:

	1. Uforstyrret lag før isens fremrykning
	2. Gletsjeren bevæger sig fremad og skaber en pukkel af oppløjede lag ved isfronten
	3. Gletsjeren er gået i stå - som følge af varmere klima og/eller modstanden i det foranliggende landskab. I dette tilfælde har gletsjeren fortsat gravearbejdet nedefter, hvilket har gjort skrænten ved isfronten endnu større.
	4. Isen er nu helt forsvundet. Smeltevand og erosion har afglattet morænelagene, men israndsbakken står markant tilbage i landskabet. Fænomenet kaldes også randmoræne.

Vejrhøj-buen i Nordvestsjælland er nok det mest markante eksempel på en dansk randmoræne. Men de fleste områder i Danmark blev i større eller mindre grad pløjet op på tilsvarende vis.

Gravearbejdet var dog ikke slut. For med gletsjernes ankomst blev der skabt endnu mere ravage i jordlagene.

Fortsæt til >> Afsnit 3: Tunneldale og åse

---