|
|
|
Vore bonusbjerge: DANMARKS STØRSTE KUNSTIGE BAKKER Det er ikke kun istiden, der har skabt bakker i Danmark. Danskerne selv har også bidraget, især i de seneste årtier. Danskebjerge.dk har indsamlet data om de højeste menneskeskabte bakker i landet.
Om der i et område findes bakker eller ej, vil i høj grad afhænge af, hvilke geologiske kræfter der har været på spil der. Men der findes også en anden måde, bakker kan opstå på, nemlig ved at mennesker anlægger dem. Mennesket har anlagt forhøjninger i det danske landskab siden oldtiden. Frem til industrialiseringen havde de største knolde en højde på 10-13 meter, men så begyndte man at kunne flytte større jordmængder, og dermed voksede bakkerne. I dag findes der kunstige bakker på over 40 meter i højden. Dem starter vi med at se nærmere på, inden vi begiver os ned til dem, der er 30-40 meter i højden og så fremdeles.
Herstedhøje og Hedeland Skibakke er lige høje: Højdeforskellen fra bakkens fod til bakkens top er i begge tilfælde 46 meter. Det er der ingen andre menneskeskabte danske bakker, der kan overgå. Selv i sammenligning med feltet af naturskabte danske bakker er de 46 meter et højt tal. Stejle jordkonstruktioner Og ser man på stejlheden, stikker Herstedhøje og Hedeland Skibakke endnu mere ud. På sin stejleste side skråner Hedeland Skibakke med hele 32,9% i gennemsnit fra fod til top, mens den tilsvarende værdi i Herstedhøje er 18,4%. Tager man de danske istidsdannelser, så er det kun få af dem, der kan mønstre skråninger af den karakter. Årsagen er, at kunstige bakker er anlagt som netop bakker. De er ikke resultatet af "tilfældig" skubben rundt med jordmasser efterfulgt af erosion - sådan som det er med naturbakker. Når en kunstig bakke skal anlægges, sker det som regel med udgangspunkt i en eller anden grad af planlægning, og man kan således opbygge bakken stringent. Samtidig har bakkebyggerne - ligesom oldtidens gravhøjbyggere - ofte en ambition om, at forhøjningen får et imponerende visuelt udtryk, når den står færdig. Og jo stejlere siderne er, desto mere iøjnefaldende er bakken.
Mens Herstedhøje er anlagt nærmest på flad mark, så er Hedeland Skibakke og "Brommebakkerne" i Lyng ved Sorø opstået i forlængelse af grusgravning. Det har været lov siden 1978, at grusgrave skal efterbehandles, når der ikke længere graves i dem, og mange steder har efterbehandlingsprojekterne givet anledning til anlæggelse af terrænformer med rekreative formål for øje. Men ingen steder er man gået så ihærdigt til værks som i Hedeland og i Lyng Grusgrav. Hedeland Skibakke er designet til alpint skiløb og var - i al fald indtil byggeriet af Amager Bakke - den mest populære udendørs skiløbsfacilitet i Danmark. Lyng Grusgrav er ikke helt så avanceret, men skiløb har også været tænkt ind i projektet her, hvilket er forståeligt, når nu højdeforskellen er på hele 42 meter, altså trods alt kun fire meter mindre end i Hedeland og Herstedhøje. Det, der skaber den store højdeforskel, er kombinationen af selve Lyng Grusgrav (10-20 meter) og så et bakket landskab skabt ved jordtilførsel (ca. 30 meter). Se flere billeder af Danmarks tre største menneskeskabte bakker her.
Sjælland er godt repræsenteret på listen med de største kunstige bakker. Det er der flere grunde til, deriblandt: · at Sjælland (navnlig København) har haft megen byggeaktivitet og deraf resulterende overskudsjord · at der er mange steder på Sjælland, hvor der udvindes grus · at der visse steder på Sjælland er langt til naturlige bakkelandskaber, hvilket skaber efterspørgsel på gode skråninger til rekreative formål · at især kommunerne nær hovedstaden har en solid økonomi, der kan rumme opførelse af nye faciliteter Jysk "bjergkæde" Men i Århus vil de også være med (trods nærheden til Søhøjlandet og et fornemt naturskabt bakkelandskab). I bydelen Hasle blev der i midten af 00'erne opført en bemærkelsesværdig "bjergkæde" bestående af tre iøjnefaldende terrænkonstruktioner med hver sit navn: Spiralen, Bakkekammen og Plateauet. Motion i Hasle Bakker er underholdende pga. de finurlige stiforløb, og for dem, der ikke har så meget lyst til at tvinge pulsen i vejret, er det ganske simpelt også bare interessant at bevæge sig rundt og betragte landskabsarkitekturen her. Årene 2000-2010 var i det hele taget en periode, hvor der var godt gang i bakkebyggeriet i Danmark. Det ser man bl.a. ved, at alle kunstige bakker med 30-40 meters højdeforskel blev opført eller færdiggjort i den periode.
Kunsten at navngive et bjerg Hvad skal barnet hedde? Et nybygget bjerg skal selvfølgelig have et navn. Nogle gange opkaldes det efter det sted, det ligger. F.eks. ligger Knudmosebjerg i Knudmosen, Herstedhøje ligger ved Herstedøster, og Grimhøj hedder det samme som den lille naturlige høj, den er anlagt ovenpå. Andre gange er det et personnavn. Høghsbjerget er opkaldt efter kommuneingeniør Jens Christian Høgh, Oxbjerget efter docent og forfatter Erik Oksbjerg, og Arnolds Bjerg efter borgmester Arnold Sørensen. Blandt de muntre navne er Ishøjen, der ligger ved Ishøj. Der er meget få naturlige bakker i Ishøj-området, så det er da en sjov idé at integrere byens navn i det kunstige landskabselement. På kolde vinterdage lever den måske endda fuldt op til sit navn! I den anden ende af kreativitetsspektret har vi et navn som "Bjerget". Det finder vi i Kystagerparken i Hvidovre og ved Lynge-Eskildstrup nær Tystrup Sø. Det gode ved et navn som "Bjerget" er selvfølgelig, at det er kort og enkelt - og trods alt mere fængende, end hvis man blot havde kaldt stedet for "Bakken".
Kategorien af menneskeskabte bakker på 10-20 meter er interessant, fordi den ikke blot omfatter anlæg fra 1970'erne og frem, men også konstruktioner, der er betydeligt ældre. Den ældste er Hohøj ved Mariager. Den er ca. 3.400 år gammel og dermed den ældste eksisterende kunstige jordhøj af mere end 10 meters højde. Det er muligt, at der har fandtes andre lige så store eller måske endda større gravhøje - de er så bare blevet sløjfet på et tidspunkt. I Jelling står to prægtige høje, hvoraf den nordlige er den højeste. Nordhøjen er cirka lige så høj som Hohøj. Til gengæld er den en del yngre. Nordhøjen er anlagt i vikingetiden, altså for "kun" et årtusinde siden. I lighed med Hohøj er den en gravhøj. Sydhøjen derimod har ingen sikre tegn på at være anlagt som gravhøj. Måske var den bygget som udkigsbakke? Der er i hvert fald fundet spor af et tårn på toppen. Holder teorien stik, har Sydhøjen noget til fælles med vor tids menneskeskabte bakker - et af deres hovedformål er jo også at give mulighed for at skue ud over det omgivende terræn. Kastellet i København repræsenterer en endnu senere anlægstype. Fæstningen blev opført i kanonernes tidsalder. Man havde opgivet tanken om forsvarsværker kun af sten. Volde af jord var et mere effektivt værn mod kanonkugler og granater, og samtidig var de med deres hældning på ca. 50% meget vanskelige at bestige for det angribende infanteri. Fæstningstypen kulminerede med anlæggelsen af voldene i Fredericia, omtrent samtidig med opførelsen af Kastellet. I Fredericia er der visse steder en højdeforskel på over 20 meter.
Faktisk eksisterer der andre danske fæstningsanlæg, hvor de omgivende skråninger er mere end en snes meter høje. Det gælder f.eks. middelalderlige voldsteder som Hindsgavl, Ravnsborg og Magelund. De er ikke taget med i denne opgørelsen, da en stor del af højden skyldes naturlige bakker, der lå der i forvejen (dermed er nedenstående kriterier ikke opfyldt). En anden type fortifikation er Københavns befæstning. I den indgår forter, hvis græsklædte skråninger måler mere end 10 meter i højden. Også de er dog sorteret fra i opgørelsen. Deres "volde" er nemlig reelt betonkonstruktioner, som er belagt med et relativt tyndt lag muldjord. Alligevel er de jo en menneskeskabt terrænform, og der er lavet en side her på Danskebjerge.dk specifikt omhandlende dem. Siden finder du her.
Bemærk, at listerne ovenfor ikke er udtømmende. Der findes (pr. december 2023) med sikkerhed flere kunstige bakker end de her anførte, navnlig i kategorien med den mindste højdeforskel (10-20 meter). Du er mere end velkommen til at kontakte Danskebjerge.dk, hvis du har kendskab til flere menneskeskabte jordforhøjninger. Fotos: Danskebjerge.dk. Skråfotos: Udvalgt via SDFI. Se også: Høje græsvolde omkring København Galleri: De tre højeste kunstige bakker De største toppe De højeste høje Amagers højeste punkter Rytterknægten ikke højest | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
