TOLNE-SÆBY - FAKTA

Området mellem Tolne og Sæby er et stort bakkelandskab med nogle af Jyllands højeste punkter. Her møder man bakker i både skov og på åbne marker. Men det er ved havet, at man skal finde de mest dramatiske højdeforskelle.


     
Højeste punkt: Kig-ud, 122 moh.   |  Største peak-factor: Grønholt, 84 m.   |  Områdets størrelse: Ca. 180 km².

Geografi:
Højdedraget Tolne-Sæby kan groft beskrives som en trekant, hvis hjørner er byerne Tolne, Frederikshavn og Sæby. I nord er området afgrænset af et stort, fladt hede- og moseområde, der rækker helt til Jammerbugten. Glimsholt Å og Sæby Å udgør hhv. den vestlige og sydlige afgrænsning, omend der her kun er tale om en gradvis overgang til mere fladt landskab. I øst afsluttes højdedraget af den nord-syd-gående kystlinje mellem Frederikshavn og Sæby.

Udsigt fra Øksnebjerg (95 moh.) ved Understedvej. Herfra falder landskabet mod nordvest ned mod Bangsbo Å (ca. 15 moh.), hvorfra det igen stiger op mod højdedragets højeste punkter: Til venstre anes antennen ved Kig-ud (122 moh.), og længere til højre rejser Cloos-tårnet sig fra et andet højt punkt (111 moh.).
Cloos-tårnet blev indviet i 1962. Udsigtstårnet er forsynet med elevator, men hvorfor ikke tage trappen (der er 315 trin).

Baggrund:
Tolne-Sæby-højdedraget er grundlæggende en israndsdannelse, dvs. det er skabt ved, at gletsjere har skubbet en masse grus, sand og ler op i en stor bunke. Den efterfølgende afsmeltning og erosion har gravet ådale og andre fordybninger i morænejorden, hvorved der er skabt et ganske varieret landskab.

Et helt særligt træk ved dette højdedrag findes syd for Frederikshavn. Her stiger landskabet dramatisk, men det er ikke kun istidens gletsjere, der står bag. Det gør også den landhævning, som fandt sted i denne del af Danmark efter istiden, og som skyldtes, at jordskorpen blev lettet for isens vægt. Landhævningen betød, at kystlinjen flyttede sig mod øst. Dermed blev der blotlagt et stykke gammel havbund, og i en afstand af 100-1000 meter af kysten er der nu efterladt skrænter, som udgør den gamle kystlinjes position. Det højeste punkt på disse bølgeskabte skrænter ligger ved Grønholt, hvor peak-factoren når op på hele 84 meter. Der er samtidig tale om én af de største og stejleste skråninger i Danmark.

Bakker, skov og landbrug i skøn forening i Tolne Bakker.
Brønderslevvej ved Frederikshavn kræver gode ben. Fra øst stiger vejen 3,9% i snit over 2,3 km.
Terræn: Hvis man kommer nordfra, markerer egnen omkring Tolne en brat overgang til højdedraget. Fra 15-20 moh. stiger landskabet helt op til 84 moh. over en forholdsvis kort strækning. Tolne Bakker - en betegnelse, som man med lidt god vilje kan bruge om hele det ca. 25 km² store bakkeområde - er primært dækket af skov. Trafikalt er der tale om mindre asfaltveje, grusveje og en god del skovstier. Det går meget op og ned, men rigtigt store stigninger er der ingen af.

Tager man til Frederikshavn, vil man inde i byen ikke møde nogen stigninger, men ved dens sydvestlige udkant hæver landskabet sig kraftigt. Brønderslevvej, der i sig selv er sej at bestige, fører op til Tolne-Sæby-højdedragets toppunkter, som befinder sig mellem landsbyerne Kilden og Gærum. Højest er Kig-ud med 122 moh. Det bedste kig ud får man dog fra det 60 meter høje Cloos-tårn, hvis fod står på et punkt 111 moh.

Lidt længere sydpå finder man store skråninger omkring Bangsbo Å og Sæby Å. Her er terrænet præget af landbrug og åbne vidder, og infrastrukturen består af mindre asfaltveje og grusveje, hvoraf en del dog desværre er blinde.

Spændende er som sagt den bakkekam, der går mellem Frederikshavn og Sæby. Bakken ved Grønholt er den mest iøjnefaldende, men det kniber med tilgængeligheden i form af veje og stier. Så er det bedre med Gedebjerg nordvest for Sæby. Her er der en grussti helt til toppen - så værsgo hvis du har mod på en stigning på 10% i snit over ca. 600 meter.

(Alle fotos: Danskebjerge.dk)