JYSKE ÅS - FAKTA

Der er noget dystert og mystisk over Jyske Ås. Den kan ses fra lang afstand som en mørk, skovklædt stribe i landskabet, og når man bevæger sig rundt på den, fornemmer man tydeligt den vilde natur. En del grusveje og stier gennemskærer højdedraget, som er fuldt af slugter og bakketoppe - men blottet for gode udsigter.


     
Højeste punkt: Knøsen, 136 (133) moh.   |  Største peak-factor: Knøsen, 97 (94) m.   |  Områdets størrelse: Ca. 60 km².

Geografi:
Jyske Ås er stort set identisk med det skovområde, der i nord starter ved bebyggelserne Kirkholt og Nejsum Hede og bevæger sig i en bue mod sydøst for at ophøre ganske brat godt 2 km nord for Dronninglund. Bakkeområdet er ca. 18 km langt og ikke over 5 km bredt.

Blik fra Fældenvej over mod Stagsted Skov, der ligger i den nordlige del af Jyske Ås. Det højeste punkt i Stagsted Skov måler 109 moh.

Baggrund:
Mystikken begynder allerede, når man ser på tilblivelsen af Jyske Ås. Man ved nemlig ikke ret meget om, hvordan den blev skabt.

En ås er den i hvert fald ikke. Altså i snæver geologisk forstand. Åse er skabt i forbindelse med afsmeltning (læs mere her), mens Jyske Ås ifølge geologerne er en randmoræne - dvs. materiale, der er skubbet frem af en gletsjer. Jyske Ås er da også meget større end de "rigtige" åse (som f.eks. Mogenstrup Ås), men navnet Jyske Ås er der ikke rokket ved - sikkert fordi "ås" i almindeligt dansk ofte blot betegner et aflangt højdedrag.

I gamle dage var Jyske Ås ikke noget særlig attraktivt sted. Jorden er ikke af den frodige slags, så det var mest fattigfolk, der boede på den. Stedet gik for at være opholdssted for kriminelle, og det har nok været en utryg oplevelse at passere over den. Men mange har sikkert valgt den skumle vej alligevel, for omvejen rundt om Jyske Ås er temmelig lang.

Beboersammensætningen har ændret sig en del siden, men mystikken er bevaret. For 100 år siden tilplantede man højdedraget med især nåletræer. Derfor kan et besøg på Jyske Ås i dag være en dunkel og skyggefuld oplevelse. Man kan nemt føle sig meget alene der, for det vrimler ikke med mennesker på de skovklædte bakker. Måske fordi træerne i den grad spolerer den udsigt, man ellers med rette kunne forvente at finde på et højdedrag som dette. Man kan håbe, at der en dag igen kommer et udsigtstårn på Jyske Ås.

Terrænet på Jyske Ås er meget uregelmæssigt. Det skyldes erosionen, der under afsmeltningen af istidens gletsjere har dannet slugter som den på billedet ovenfor. Som det fremgår, er terrænet i dag i vidt omfang dækket af nåleskov.
Terræn: På trods af sin førnævnte status som randmoræne har Jyske Ås tydelige spor af afsmeltning efter gletsjer-is. Smeltevand i store mængder er mod istidens slutning væltet ned over randmorænens sider og har udgravet "riller" på kryds og tværs. Det har givet Jyske Ås nogle karakteristiske kløfter og en masse små bakketoppe. Ser man på et topografisk kort, er Jyske Ås da også et mylder af tæt placerede højdekurver.

Til gengæld er højdeprofilen blevet ret ujævn, og målt på højdeforskel kan Jyske Ås ikke konkurrere med f.eks. Vejrhøj-buen på Sjælland. Med Knøsen som undtagelse (peak-factor: 97, inkl. gravhøj) hæver Jyske Ås sig ikke mere end 50-60 meter over det omgivende landskab.

Af samme grund er en passage af Jyske Ås i bil eller på cykel en forholdsvis neutral oplevelse. Ålborgvej og Frederikshavnsmotorvejen krydser begge Jyske Ås på dens midte, men uden at nå over 75 meter over havet. Storskovvej, der passerer Knøsen, når op til 95 moh. og er ganske kuperet, men ikke ret stejl.

Det er i det hele taget ikke på asfalten, at Jyske Ås brillerer. De spændende bakkeoplevelser får man på de mange grusveje og -stier, som bugter sig op og ned igennem skovene. Bedst er nok den sydlige del, Dronninglund Storskov, hvor man ud over Knøsen kan komme forbi bl.a. Idahøj, 116 moh., og Sukkertoppen, 110 moh.

(Alle fotos: Danskebjerge.dk)